Massacre satser fortsat stort på gothic metal og er atter klar med et par udgivelser i genren – tyske Voices Of Destinys debutalbum og det 11. album fra landsmændene i Crematory.

Crematory har alle dage været et produktivt band, og det har resulteret i et væld af udgivelser i de 18 år bandet har eksisteret. Jeg er langt fra bekendt med alle disse udgivelser, men har lagt øre til et repræsentativt uddrag af bandets bagkatalog, og intet af det, jeg har hørt, har afkræftet min opfattelse af, at Crematory er et ret ligegyldigt band.

På Infinity prøver tyskerne lidt af hvert. Her er både aggressive sange, ballader, standard gothic metal og et cover af (ikke specielt overraskende) Depeche Modes ”Black Celebration”. Keyboardet bruges flittigt på hele albummet, og enkelte sange har et tydeligt præg af industrial. Vokalen er primært halvdårlig growl, hvilket sjældent passer til musikken. Den rene vokal er bedre, uden dog at imponere.

Fællesnævneren for albummets ti sange er middelmådighed. De er ikke dårlige som sådan, men absolut uinteressante. Infinity kan lige nøjagtig snige sig op på tre A’er, men kan roligt springes over.

From the Ashes kan – og bør – også springes over. Voices of Destinys polerede og halvpompøse gothic metal med kvindevokal og sporadiske growl er ikke bare uoriginalt, men også usædvanlig dårligt udført.

Sangskrivningen er mildest talt kedelig, og uanset om bandet forsøger sig med radiovenlige numre eller mere pågående power metal, falder det til jorden. Vokalarbejdet er ikke for godt, og der er faktisk ikke noget positivt at sige om albummet.

Infinity og From the Ashes eksemplificerer den mangel på nye ideer, der generelt præger gothic metal genren (og i øvrigt også mange andre genrer). Når det, som i Voices Of Destinys tilfælde, kombineres med tvivlsomme sangskrivningsevner, er der ingen undskyldning for at udgive musik. Det kan undre, at Massacre ikke er mere selektive med de bands de signer.