Skip to content


Demiurg og Gloria Morti

Slakthus Gamleby og Anthems of Annihilation

René Blavnsfeldt • A A A A A A

DEMIURG
Slakthus Gamleby
Cyclone Empire
30/7 2010

 

To nye udgivelser fra det lille, men ganske kvalitetsbevidste, tyske selskab Cyclone Empire. Denne gang byder mestendels svenske Demiurg, og finske Gloria Morti op til dans med et par ekstreme, men også ganske melodiske metal udspil.

Demiurg består af hyperaktive Rogge Johansson (Paganizer, Bone Gnawer, The Grotesquery, Ribspreader, The 11th Hour), Dan Swanö (ex-Edge Of Sanity, ex-Bloodbath, Nightingale), Johan Berglund (This Haven) og Ed Warby (ex-Gorefest, The 11th Hour, Hail Of Bullets) og Slakthus Gamlebyer 3. udgivelse fra disse erfarne herrer. Jeg har efterhånden ikke tal på Rogge Johanssons projekter, et hurtigt kig på nettet giver over 15 bands, hvor han er hovedmand eller har medvirket, ganske imponerende, og faktisk holder de fleste af mandens udgivelser vand. Især The Grotesquery og Bone Gnawer, hvor Kam Lee (Massacre) leverede tekster og growl, bør enhver death metal freak tjekke ud. Men videre med Demiurg, inden det bliver ren namedropping.

Jeg havde set meget frem til forrige års The Hate Chamber, men var faktisk en anelse skuffet medlemmerne taget i betragtning. Der manglede lige det ekstra punch, som jeg havde sat næsen op efter, så derfor var der mere skepsis i mit sind da nærværende udgivelse nåede frem til mine ører.

Slakthus Gamlebybyder både på tung, simpel death metal, og så mere melodiske, symfoniske indslag med masser af keyboards. Edge of Sanity’s interessante, men svært tilgængelige, Crimsonudgivelser er en nærliggende reference, men med en langt mere brutal og groovy bund i musikken. Der er en masse afveksling i musikken, hvilket de meget varierede vokaler også medvirker stærkt til. Rogge leverer de dybe growls, Pär Johansson (Satariel) står for både ren og mere skrigende sang, mens Marjan Welman (Autumn) står for den kvindelige skønsang. Hvorfor Dan Swanö ikke leverer vokal må stå hen i det uvisse, hans kvaliteter er jo uomtvistelige, men han sætter dog sit tydelige aftryk med sine velkendte melodistykker på både keyboard og guitar.

Der lægges ud med den fængende “Life is a Coma,” der byder på et meget melodisk mellemstyke, hvor der nærmest går goth metal i den, men de tunge guitarer tager hurtigt over igen. Der er et meget ambitiøst præg over albummet, hvor alle de forskellige elementer forsøges implementeret uden, at den råde tråd går tabt. Et nummer som “Travellers of the Vortex” er nærmest doom, mens næste skæring “The Cold Hand of Death” forener tung death metal med progressive keyboards, og sådan veksler Slakthus Gamlebyså man aldrig ved, hvad der venter rundt om hjørnet.

Fungerer det så, dette kludetæppe af forskellige stilarter? Jeg må indrømme, at jeg har været meget i tvivl om denne udgivelse. På sin vis bliver den aldrig kedelig, men der er flere elementer jeg godt kunne have været foruden. De gotiske indslag, hvor Marjan medvirker, bliver for pussenussede for min smag, og så bryder jeg mig ikke så meget om de meget fremtrædende keyboards. Som på ovennævnte Edge Of Sanity udgivelser går der lidt for meget prog rock i disse keyboard-temaer. Hvad der derimod fungerer for Demiurg, er podningen af brutalitet og melodi i guitarstykkerne, nøjagtig som Edge Of Sanity og Hypocrisy excellerede i på deres mellemperiode udspil. Samlet giver det et yderst interessant resultat, hvor de forskellige ingredienser dog giver en ret, der kan være svær at sluge helt uden forbehold. Til gengæld er det også en ret, der giver smag på mere, hvilket er mere end man kan sige om de fleste af årets udgivelser

René Blavnsfeldt • A A A A A A

GLORIA MORTI
Anthems of Annihilation
Cyclone Empire
30/7 2010

 

Gloria Morti er en finsk kvintet, der med Anthems of Annihilationleverer deres 3. album, og dermed ryger i den kategori af bands, man bør kunne forvente en vis portion selvstændighed, og originalitet fra. Gloria Morti startede ud for 11 år siden med en thrashet lyd, der siden er blevet modificeret til en noget mere heftig omgang black inspireret, symfonisk death metal.

Konceptet på albummet, er menneskehedens stupiditet i al den stund, vi forsøger at bekæmpe vores problemer med at bombe hinanden tilbage til stenalderen. Coveret, med dets post-apokalyptiske sci-fi gru, understøtter dette koncept, og hvis man ikke lige har fanget hensigten, er diverse samples, med bl.a. George Bush og marcherende soldater, med til at banke det på plads for den mest tungnemme. Ikke det mest originale koncept, men dog et koncept, der bliver fuldt fint til dørs af musikken.

Hvor Demiurg lader guitarerne tage sig af de fleste melodistykker, hælder Gloria Morti mere til at lade keyboards og synths tage teten på dette område. Musikken er ganske brutal med aggressive trommer og guitarer, der bliver virkelig spillet med musklerne i en ganske vellykket, klar produktion. Nøjagtig som med Necronomicon, som jeg anmeldte for nogle måneder siden, lader det til at Behemoth også har fundet vej til Gloria Morti’s medlemmer. Både visuelt og musikalsk. Dog er finnerne mere symfoniske med paralleller til Emperor og Dimmu Borgir i de storladne arrangementer.

Den selvstændighed jeg mener man bør kunne forvente af et efterhånden erfarent band, er lidt svær at få øje på. Selvom Anthems of Annihilationer velspillet, og ved første gennemlyt et positivt bekendtskab, giver gentagne afspilninger også lidt indtryk af, at det hele er hørt en del gange før. Podningen af brutalitet og pompøsitet er efterhånden en velafprøvet formel, der kan være enormt effektiv, men også har sine indbyggede begrænsninger i ekstrem metallisk kontekst. Med andre ord bliver man ikke ligefrem overrasket, når de pompøse synths dukker op de steder i musikken, hvor guitarer og trommer agerer andenviolin.

Anthems of Annihilationer lidt den bløde mellemvare man kan spendere tid og penge på, hvis man er til ovennævnte inspirationskilder. I min verden trækker uselvstændigheden en del ned i det samlede indtryk. Der er dog mange fine elementer, og man er ganske godt underholdt de 40 minutter pladen varer, men noget varigt eftermæle formår Gloria Morti ikke at sætte i mit sind. Det skal dog bliver spændende at følge gutterne fremover; kan de finde deres eget ståsted er de musikalske grundsten bestemt til stede.

Cyclone Empire holder niveau med disse to udgivelser og deres distribution er værd at tjekke ud. Her kan man finde spændende, eksklusive genudgivelser af gamle klassikere. Demiurg står tilbage som vinderen overfor Gloria Morti, da mange af deres idéer trods alt blev introduceret i death metal af medlemmerne selv i sin tid. Dan Swanö var en pioner og Edge Of Sanity var aldrig bange for at eksperimentere, for at finde deres egen niche. Denne pionerånd savner Gloria Morti.

10 Aug 2010