Måske er det dårlig spørgeteknik. Eller måske er det Coalesce’s bassist Nathan Ellis, der er lige så svær at trænge igennem til, som det blytunge band giver en indtrykket af. Med sit kompakte lydbillede og udfordrende natur tager det et stykke tid, før man helt forstår Kansas-bandets lyd. På samme måde går der også et stykke tid, før Ellis åbner op for de gode svar.

Hvad var den primære grund til, I blev gendannet?
’Vi ville spille musik igen. Og vi kan godt lide at være sammen med hinanden i bandet. Så simpelt er det.’
Hvad er ideen bag coveret til Ox og Ox ep’en?
’Vi kom på designet da vi diskuterede ideer med Don Clark fra Invisible Creatures. Det er en samling af O’er og X’er.’
Hvordan vil du beskrive Colesces musik?
’Højt og larmende. Det er sådan jeg plejer at beskrive det. Vi kalder det tit bulder og brag.’
Men selvom Ellis svar ikke er de allermest givende, gør det ikke så meget. For sammen med de tre andre medlemmer af Coalesce, vokalist Sean Ingram, Guitarist Jes Steineger og trommeslageren Nathan ’Jr.’ Richardson, har han allerede leveret rigeligt. Først med det stærke comebackalbum OX fra foråret af og nu med opfølgeren OX EP. Ellis lukker lidt mere op for sluserne:
’Vi havde egentlig ikke planlagt at lave EP’en, da vi skrev Ox. Da vi nærmede os enden på arbejdet med den plade, begyndte vi at lave de fleste af de akustiske, western-lydende indslag. Vi blev efterhånden varme på ideen om at lave endnu en udgivelse, der indeholdte flere af disse stykker. Vi stoppede ikke med at skrive de larmende sange efter Ox var færdig, så vi havde tre af dem klar til at blive blandet med westernnumrene på EP’en.’
Ellis fortæller videre, at bandet allerede snakker om kommende musik, men at intet ligger fast endnu.

Børn og basement shows

Med 10 års pause imellem Ox og nyklassikeren 0:12 or Revolution in Just Listening fra 1999, er der sket meget, imens Coalesce har været væk. At hjemvendte børn får en kærlig modtagelse bekræfter Ellis.
’Vi gået fra at spille kældere for 50 mennesker til klubber med 300. Så altså, vi er ikke blevet til Coldplay, men tingene er vokset. Det er nok både nostalgi, og så det at folk ikke kunne nå at følge med, så da de opdagede vores musik, var vi ikke længere et band. Så jeg tror, tingene voksede, mens vi var væk fra scenen og fik en ordentlig omgang unger.’
Med en samlet børneflok på 12, er det forståeligt at der ikke har været den store tid til Coalesce for de fire medlemmer. Tingene er ikke som de var engang.
’Vores liv er meget anderledes nu til dags, end dengang hvor vi kørte Coalesce på fuld tid. Nu er det ikke længere en potentiel karriere, men mere en fornøjelse og en flugt for os’, forklarer Ellis, før han fortæller videre om livet på landevejen.
’Det er meget nemmere i dag. Før i tiden bookede vi vore shows over telefonen, og jeg tror, det kostede flere penge, end vi endte med at få med hjem. Der var flere dage, hvor vi hverken spiste eller badede. Halvdelen af tiden havde vi ikke engang nogle instrumenter! Så det er blevet lettere, men det har også mistet lidt af charmen. Det hele var lidt mere ærligt og taknemmeligt dengang.’

Danmark i sigte?

Det hele var dog ikke nødvendigvis bedre i gamle dage.
’Til gengæld har vi mulighed for at spille med bedre bands i dag, som Torche, Kylesa, Young Widows, Atlas Mouth og vores gamle venner i Cave-In og Converge’, forklarer Ellis
Det tætteste Coalesce har været på Danmark har dog været et par koncerter med førnævnte Torche og Kylesa. Men det ændrer sig forhåbentlig, idet Ellis fortæller en koncert i Danmark er på to do-listen sammen med koncerter i Rusland, Japan, Australien og Seattle (?).
Da Ox allerede er begyndt at figurere på diverse årlister for 2009, kunne det til slut være spændende at høre til Ellis’ egen favoritplade for i år. Han har tidligere i interviewet nævnt Jesus Lizard og Neurosis som nogle vigtige inspirationskilder, men hans egen favoritplade viser sig at komme fra en noget uventet kant:
’Min yndlingsplade har faktisk været fra jeres ende af skoven… Mew!’