| www.dmea.dk |
Som året lakker mod enden står det klart, at den femte runde af det officielle Danish Metal Awards (DMeA) er lige på trapperne, dog under lidt ændrede vilkår end årene før, men det ændrer ikke på, at scenen er endegyldigt sat – og datoen ligger helt fast. De nominerede kunstnere er allerede offentliggjort, og de optrædende bands er annonceret, dog med enkelte undtagelser – og mens vi stile og roligt nærmer os den magiske dato, 16. januar 2010, hvor alt vil kulminere, har Antenna haft verbalt samkvem med størstedelen af de danske nominerede artister såvel som repræsentanter fra tre af de optrædende bands, bestående af Michael Stützer (Artillery), Johnny Haven (The Burning) og Mircea Eftermie (Mnemic).
De tre sidstnævnte musikere og Tue Madsen såvel som musikere fra Nightlight blev fanget i forbindelse med DMeA officielle launch party d. 13. november, mens resten af navnene blev fanget i slipstrømmen af arrangementet.
Spørgsmålene var imidlertid ganske simple: ’Hvad betyder Danish Metal Awards for den danske metal scene, og hvad betyder det for netop dit band at være blevet nomineret?’ Svarene står ikke desto mindre skrevet i neon og taler derfor deres eget tydelige sprog.
|
Johnny Haven, Michael Stützer og Mircea Eftermie Foto: Lars Lolk |
Michael Stützer (Artillery), Johnny Haven (The Burning) og Mircea Eftermie (Mnemic)
[Michael] Jeg synes, det er fedt, for nu er vi jo nok det ældste band, der er med, og det er fedt, at der sker sådan noget på den danske metal scene. Det kan kun give inspiration til nye bands, og der er jo flere nye bands på vej.
[Mircea] Jeg er kun enig! Det er fedt, at vi er sammen om noget, og at vi kan promovere danske bands… gøre det federe og større. Mange danske bands er vel nok meget fokuserede på sig selv, vil jeg sige, for det er jo en forretning og en niche, så jo bedre vi kan profilere dansk metal, jo bedre. Og der er mange gode bands i Danmark.
[Michael] Ja, der er mange gode, gamle bands, og mange nye, gode bands, og der er stor forskel på dem alle, men alligevel er der en samhørighed, og vi skal ud og vise flaget.
[Johnny] Det er rigtigt! Og det er vigtigt at blive anerkendt, og det er fedt at spille sammen med nogle bands, som man ser op til. Det at se vores band-navn stå på samme plakat som de to hers bands, det er sgu fedt!
[Michael] I lige måde! Det er lige så sjovt for os at spille med nogle af de nyere bands, som brænder for musikken.
[Johnny] Vi kan i hvert fald mærke opmærksomheden fra den udenlandske presse. For et band som os, der ikke har de samme ting at prale med som de to andres bands, vi har mærket det helt vildt. Vi malker koen, lige indtil den har slappe patter. Vi skriver om alt til de store medier, og det, at vi vandt prisen for ’Årets Metal Live Band’ over HateSphere sidste år, det er helt vildt! Vi kan bruge det til vildt meget, fordi vi ellers ikke har så mange internationale nyheder at komme ud med, og det, at vi skal spille sammen med de her bands, gør vores nyheder relevante.
[Michael] Det er en stor ære at blive nomineret, og alle kan vel bruge nomineringen til noget. For nogle gamle røvhuller som os er det fedt endelig at blive nomineret.
[Mircea] Vi er bare taknemmelige for, at vi er med, og vi har vel alle tre kæmpet for vores bands. Jeg er bare glad for, at jeg kan komme ud og spille med mit band, så jeg kan betale mine regninger, og jeg elsker at lave det her, og det er det, jeg er god til. Jeg ville hade at sidde og arbejde med noget helt andet. Selvom ’systemet’ siger til mig, at jeg bliver nødt til at have nogle penge at leve for, og jeg kan ikke leve af bandet. Så alle danske bands burde i hvert fald bakke hinanden op, så vi kan løfte scenen, så vi kan komme mere ud i medierne, især i udlandet. I Frankrig får musikere fx noget, der hedder intermittence – noget musikere på turné får. Det svarer til noget, der ligner dagpenge. Det burde vi også få herhjemme i Danmark.
|
Johnny Haven, Michael Stützer og Mircea Eftermie Foto: Lars Lolk |
[Johnny] Ja, Gojira (der er nomineret til dette års DMeA) har fandeme bygget et helt band op på det!
[Mircea] Lige præcis! Men sådan hænger systemet bare ikke sammen.
[Johnny] Det er jo lidt specielt med metal. For vi vil på den ene side godt have så megen opmærksomhed som muligt, men vi vil samtidig også gerne holde metal ’sådan lidt hemmeligt’, lidt særligt, for hvis et band får for megen opmærksomhed, kan det hele vende sig mod dem.
[Mircea] Jeg er hamrende ligeglad med, om jeg får for megen opmærksomhed, så længe jeg kan leve af min musik og betale mine regninger. Du er afhængig af at få denne opmærksomhed.
[Michael] Men du må ikke miste glæden ved at spille din musik, for så kunne du bare have et job på en fabrik.
Jacob Hansen, producer og musiker
Det betyder meget at få anerkendelse i denne branche. Hvad enten det er et band, jeg har produceret, der vinder én eller anden ting (ved DMeA, Red.), eller om det er mig personligt, der er nomineret eller vinder. Jeg ved, hvor vigtigt det er for mindre bands at blive nomineret, og ikke mindst vinde, og det er ikke mindst ligeså vigtigt for mig, at mine ting får den kredit, de fortjener.
|
Tue Madsen Foto: Lars Lolk |
Tue Madsen, producer
DMeA er udstillingsvinduet, og samlingspunktet, for alle bands i Danmark. Jeg tror, at de lægger mærke til det ude i udlandet. Det ser godt ud på papiret, for et dansk band, ude i resten af verden, at de har vundet ved DMeA. Jeg er glad for, at der lægges mærke til det, jeg personligt laver, men det bliver ikke til så mange nomineringer, da jeg ikke producerer så mange danske bands, men jeg er stolt over at være nomineret igen.
Peter Lyse Hansen, HateSphere
Det er vigtigt at vise ikke kun udlandet, men også den resterende del af det danske musikliv, at metal i Danmark skal tages seriøst! Derudover har det vel ikke den store effekt… det er ikke fordi, at vi kommer til at få bedre bands af den grund, men det er et fedt initiativ for at vise omverdenen, at den gør klogt i at tjekke scenen ud. Det er vel mest et lille selvtillidsboost at være nomineret (igen), hehe. Men igen, så bliver vi ikke bedre af den grund, men vi er da glade for, at folk synes om det vi laver. Så vi er taknemmelige.
Rasmus Sejersen, The Psyke Project
Danish Metal Awards kan for mange virke som et provokerende arrangement, da nogle bands hyldes og andre ikke. Dette mener jeg er en god ting, da det tvinger folk til at tage stilling til scenen, som forhåbentligt kan afføde en række positive dynamikker, der på længere sigt kan skabe udvikling, og rum for nye tiltag. At spille i band er hårdt arbejde. Ufatteligt mange timer, tanker og kræfter ligger bag hver eneste lille del, og handling, der udgør The Psyke Project. Så vi er selvfølgelig rigtig glade for alle fire nomineringer.
Kim Olesen, Anubis Gate
Det DMeA er vigtigst for, er nok eksponeringen af den danske metal scene i forhold til resten af musikmiljøet. Dansk Musiker Forbunds medlemsblad Musikeren havde for et par år siden en forside om DMeA og har siden haft reportager derfra. Det er godt at vide, at metal tages mere seriøst nu, end det blev for 20 år siden. Det er ikke længere en odiøs genre at bevæge sig i som musiker. Vi (i Anubis Gate, Red.) tager det som et skulderklap at være blevet nomineret. Selvfølgelig er vi rigtig glade. Samtidig er metalscenen i Danmark så lille, at der er mange sour grapes på nogle af messageboardsne, men det er egentlig så typisk Danmark. Hvis man ikke selv blev nomineret, så er det jo bare alt for nemt at kalde showet for branchens rygklapperi. Men for et band som os, der jo ret beset er en nicheproduktion i forhold til de større metal bands, er det super. Det er ikke vores salgstal, der har fået os nomineret, så vi må tro på at det rent faktisk er indholdet, man kan lide.
Thomas Pedersen, Supercharger
Danish Metal Awards er vel det arrangement, som de fleste, der er aktive på scenen, har haft lyst til at starte op (eller håbet på, at nogen gjorde), og mange har talt om kunne være fedt for genren og branchen, fordi det har manglet, men så bare lige aldrig helt har fået gjort noget ved det… Jeg har været aktiv i metal i 15 år nu, så det er fedt at opleve dette sammenhold i musikken. Der er så heldigvis nogen, der virkelig har formået at holde den kørende, må man sige. DMeA er klart et stort aktiv for hårdere dansk musik, som samlingspunkt nationalt og som reklameskiltning internationalt. De involverede i grundstammen for DMeA skal da altid have en stor anerkendelse for at have udbygget arrangementet til, hvad det er i dag og form hvad det forhåbentligt fortsat vil blive til i fremtiden. Deres udfordring og elegante holdepunkt må være at holde det fra korruption og fra at blive for indspist, hvilket jeg mener de allerede præsterer ved at involvere så bred en vifte af jury medlemmer og smagsdommere… Danmark er jo et lille land, men da heldigvis med så meget at byde på, så lad os håbe det fremover vil holde samme standard. I og med at SuperCharger er nomineret under ’Årets Debut Album’ er vi da i hvert fald megaglade for at arrangementet eksisterer!
|
Martin Steene og Hagel Foto: Lars Lolk |
Martin Steene & Hagel, Nightlight
[Hagel] For den danske scene er DMeA jo essentiel, for der har aldrig været noget, der ligner den, så selvfølgelig er den vigtig, men hvad den giver på internationalt plan, det ved jeg faktisk ikke.
[Martin] Det er selvfølgelig dejligt at blive anerkendt! Og lige præcis for Nightlight betyder det rigtig meget, for det har været en lang og sej kamp, og vores debut (Funeral of Love, Red.) er kun udkommet i Danmark. Og Danmark er desværre det eneste marked, vi kan satse på lige nu, så noget, der har været nedtur i tre år, er nu vendt til optur.
Toke Eld, The Cleansing
Efter at have været aktiv på den danske metal scene i snart 15 år, vil jeg sige, at DMeA betyder ganske meget. Vi har ikke tidligere haft noget arrangement, der fejrede den indsats, som så mange bands giver hvert år, og dette er en god måde at gøre det på. Samtidig er det en god reklame for bands, som måske ikke når ud til så bredt et publikum. Nogle folk brokker sig over, at det ofte er de samme bands, der figurerer i de forskellige kategorier, men det er nok svært at undgå med så lille en scene, som den vi har i Danmark. Jeg synes også, at man skal huske at DMeA primært skal ses som et arrangement, der dækker hele metal scenen, og ikke kun for den kræsne metal lytter med mange år på bagen. Man laver jo aldrig et album for at vinde priser, men ligesom med så meget andet, er det altid en fed fornemmelse og et skulderklap at få anerkendelse for det produkt, man har lavet. Man håber jo heller aldrig på at få dårlige anmeldelser, når man smider et album på gaden. Som band skulle man gerne forsøge at gøre det bedste man kan, og en nominering betyder, uanset hvad, at folk bifalder kvaliteten af det, som man står bag.
ÅRETS METAL ALBUM
ÅRETS METAL DEBUT
ÅRETS METAL PRODUKTION
ÅRETS METAL COVER
ÅRETS METAL VIDEO
ÅRETS METAL TALENT
|
Ken Holst, Crocell
Jeg tror efterhånden, at den danske metal scene er blevet opmærksom på, at der er usandsynlig mange gode danske metalbands i Danmark, og derfor tror jeg ligeledes, at mange føler et behov for at få den anerkendelse, som scenen bør få. Nogle gange kan man undre sig over, at det hele skal gå op i Boogie TV, uduelige talent-tv shows og smarte drenge i dyrt tøj for at kunne få lidt ’spalteplads’, når nu så mange danske heavy metal bands gang på gang viser, at de står mål med de store fra hele verden. Danish Metal Awards er et godt billede på, hvordan nogle ildsjæle skider på Boogie TV og andet pjat, der ikke anser dansk heavy metal for en skid. Nogle vil mene, at man fejrer sig selv ved dette show, men når nu andre ikke tør, må man sgu selv ordne sagerne, og det er lige præcist den ånd, der ligger hos danske metal bands. Med andre ord mener jeg, at DMeA er et symbol på den mentalitet danske bands har lige nu og dermed også med til at give danske bands et skulderklap. DMeA er også et godt markedsføringsværktøj.
Martin Thim, Exmortem
Jeg syntes, det er en fin ide at klappe os selv lidt på skulderen. Metal er jo stadigvæk ikke anderkendt at de bredde medier, så det er fint at der er nogen, som kæmper for vores scenes anderkendelse og laver en happening ud af det hvert år. Der vil naturligvis altid være en masse smagsdommeri, og musik, kultur, udtryk osv. er jo enormt subjektivt, men jeg hylder diversiteten i musik og savner måske lidt bredde og nogle repræsentanter for de mere skæve indslag i metal scenen…eller måske er de bare ikke tilstede i Danmark?! Det er fint at vær nomineret i år,, og også lidt sjovt, da vi med vores udnævnelse i årets produktion er lidt en outsider. Vi har jo selv optaget skiven i vores øvelokale, et halvfærdigt studielokale og i et bette rum nede på havnen, så det beviser måske, at kreativitet kan skabe resultater også uden at have den store økonomi bagved… Det hjalp selvfølgelig også, at Doktoren var inde over der. Jeg syntes, dog en nominering til årets album havde været på sin plads. Den kategori er sgu lidt tyndt besat… he he!
Sebastian Wolff, Kellermensch
DMeA giver metal-scenen en mulighed for at hylde de bands og folk, hvis arbejde og dedikation scenen består af. Det er også en fin lejlighed til at opsummere året der er gået. På samme tid udstiller den metal-scenen over for lyttere og branchefolk som ikke nødvendigvis er en del af
metal-scenen. På den måde giver DMeA vel gejst til de folk som er en del af metalscenen samtidig med at den gør metalscenen mere håndgribelig for dem som ikke er. En nominering af denne art fortæller os, at vores arbejde med pladen ikke har været forgæves. På trods af at vi ikke ser vores band som et udpræget metal-band, er vi udmærket klar over at vi benytter os af nogle af metallens virkemidler. Det har været vigtigt for os at inkorporere udtrykselementer som aggressivitet og frustration, samt at have en dyster og tung lyd, uden at frarøve musikken seriøsitet, skrøbelighed og realisme. At blive nomineret til en DMeA award betyder for os, at vores arbejde med de elementer, som vi har tilfælles med metallen, bliver genkendt og værdsat. Og det betyder meget for os.
