Skip to content


November 6, 2009

DANISH METAL AWARDS 2009
Mnemic bekræfter optræden


Oversigt – år for år

Nominerede -  år for år

Danmarks tungeste awardshow fylder 5 år!

9 awards, Meshuggah, Mnemic og 3 andre bands

Oplev nye kategorier og et væld af internationale metal-kendisser, der overrækker og præsenterer priserne – og frem for alt festen med de fremmødte gæster og de nominerede bands!

Showet vil også byde på liveoptrædener, fra hele fire af Danmarks sejeste og mest aktuelle metal-acts!

Musikken efter showet leveres i år af svenske Meshuggah, som spiller deres første fuldlængde koncert i Danmark i over 4 år.

Seneste tilføjelse til programmet er ålborgensiske Mnemic, som har markeret sig ved at spille opvarmning for Metallica og åbne Roskilde Festivals Orange Scene. Bandet var blandt de første acts, som sikrede dansk metal internationalt fokus, ved at blive signet hos verdens største pladeselskab for metal, det store tyske label Nuclear Blast Records. Mnemic har brugt de sidste 2 år på at skrive deres 4. studiealbum, Sons of the System, som udkommer til foråret.

Meget er dog endnu hemmeligt; sæt derfor X i kalenderen. Der kommer nemlig meget mere information om Danish Metal Awards i forbindelse med vores launchparty d. 13. november 2009.

 

Fakta om de officielle Danish Metal Awards

Showet afholdes for femte gang d. 16. januar 2010 – i Amager Bio

Svenske Meshuggah giver årets internationale optræden efter showet – tidligere har In Flames, Carcass, Entombed & Soilwork optrådt.

Billetter koster 290.- (+ evt. gebyr) og kan købes via Billetnet.dk

Priserne er bl.a. blevet overrakt eller præsenteret af P3’s radioværter Camilla Jane Lea & Carsten Holm, komikeren Simon Jul, D:A:D-frontmand Jesper Binzer samt pin-up model og MTV vært Anne Lindfjeld

Da grupperne Satyricon og Machine Head modtog ’den internationale album award’, dukkede musikerne selv op til showet, og Metallica sendte en privat hilsen – selvfølgelig på dansk ved Lars Ulrich.

Den specielle hæderspris er bl.a. gået til gruppen Mercyful Fate, journalist Steffen Jungersen og den legendariske koncertarrangør Erik Thomsen.

Store danske bands har både modtaget priser og optrådt – herunder Volbeat, HateSphere, lldisposed, Raunchy og Mercenary.