Skip to content


21/03/2010

Crazy Lixx

New Religion

Kristian Døj • A A A A A A

CRAZY LIXX
New Religion
Frontiers 19/3 2010

Dansk distribution: Target

Det bliver en smule bombastisk – nogen vil mene at armbevægelserne bør indskrænkes og at de rosende tillægsord i et vist omfang virker urealistiske.

Ikke desto mindre har svenske Crazy Lixx med deres nye plade forårsaget op til flere ømme røde mærker på min arm, som er opstået af, at jeg gentagne gange har måttet knibe mig selv, blot for at få vished om at ’det her sker’.

New Religion er i sin genre den bedste plade siden slutningen af firserne. Endnu har ingen fra den nye bølge af glam/sleaze bands formået at skrue et så komplet album sammen.

Da Crashdïet udgav debuten Rest in Sleaze var jeg ekstatisk, og det er også stadig en formidabel plade, men denne her, Crazy Lixx New Religion er alle sine konkurrenter overlegen.

Fremtoning har altid været en afgørende faktor i sleaze genren, og selvom Crazy Lixx ligner dit typiske sleaze band med drenget punk attitude, ja så er virkeligheden og dermed musikken en ganske anden.

Tracklist

  1. Rock and a Hard Place
  2. My Medicine
  3. 21 ‘Til I Die
  4. Blame it on Love
  5. Road to Babylon
  6. Children of the Cross
  7. The Witching Hour
  8. Lock Up Your Daughter
  9. She’s Mine
  10. What of Our Love
  11. Desert Bloom
  12. Voodoo Woman

De fire fyre har sammensat numre, som hver især læner sig op ad et eller andet let genkendeligt, hvad end det er Poison, Def Leppard, Skid Row, Shotgun Messiah, Danger Danger eller Cinderella, så formår de samtidig pakke sangene ind i deres egen lyd, og intet lyder på noget tidspunkt som kopiering, men snarere sofistikeret brug af inspirationskilder fra fortidens allerstørste plader.

Hvad karakteriserer så Crazy Lixx’s egen lyd? Bandet har et afsindigt godt øre for det fængende, og kald det bare storkommercielle lydbillede. Alt sidder i skabet, som på Def Leppard’s Hysteria, Mötley Crüe’s Dr. Feelgood og Skid Row’s første plade. Der er kræset for detaljerne, og produktet er perfekt i alle henseender.

Man kunne sagtens argumentere imod mig med at småfejl og mindre amatøragtige inputs, krydrer et album med en vis charme, og det er da også rigtigt i mange tilfælde, bare ikke her. De fejl, mangler og den helhed som jeg savnede på Crazy Lixx’s debut plade Loud Minority er rettet, det nye album fremstår komplet og bandet har vokset og tydeligvis øvet sig skræmmende meget.

Crazy Lixx har givet p****r i punk traditioner, og ligegyldig storsnudet sleaze integritet og lavet en plade, som kunne have ligget på toppen af alverdens hitlister sidst i firserne, fordi den er radiovenlig, og fordi samtlige sange er skræddersyede iørefaldende hits.